Carl Nielsens Bondegårds- og Naturdagpleje - Sol, regn, sne og slud, vi vil bare gerne ud
 
Velkommen
 
Carl Nielsens Bondegårds- og Naturdagpleje er en privat dobbelt dagpleje som ligger utroligt naturskønt i Sortelung, Nr.Lyndelse. I Sortelung blev den store komponist Carl Nielsen født. Så Carl Nielsen har selv rendt rundt på disse marker, i de grønne skove og måske nynnet melodien, som skulle blive til 'Jeg ved en lærkerede'.  
 
 
 
 
 
 
Mens i er på arbejde, tilbyder vi pasning af jeres guldklump fra 0-6 år.
Der er max 5 børn i Spirerne (0-3 år) og max 5 børn i Rødderne (3-6 år). Når børnene fylder 2 år og 11 måneder, så kan man vælge at komme i store gruppen.
 
 I dagplejen vil vi arbejde for en rigtig god forældredialog og inddrage forældrene så meget som muligt. Rammerne skal være trygge, hjemlige og give plads til individet.
 
 Vi er godkendt til max ti børn. Hvordan børnegruppen fungerer, bestemmer hvor mange børn vi har. Vi vil sikre os nærhed og tid til det enkelte barn.
 
Hverdagen er forudsigelig og med masser af frisk luft, Vi skal ud i skoven, ud på mark og eng, og så skal vi se og røre en masse dyr. Vi skal føle og opleve årstiderne og have røde kinder. Vi lærer om dyr og planter, og lærer om madens vej fra jord til bord.
 
 
Naturen og stilheden her i Sortelung skal opleves. Det er den korte vej til langt ude på landet. Et unikt sted for en dagpleje.
 
 
 
 
 
                                  
SiteBuilder drevet af  Vistaprint